12th Jul, 2009

Spirituskørsel

Spirituskørsel er en desværre alt for hyppigt forekommende forteelse i forbindelse med et alkoholmisbrug, og desværre koster spirituskørsel hvert år menneskeliv og kvæstelser. For en alkoholiker med flere års misbrug på bagen, er det nærmest umuligt at være trafikant uden at gøre sig skyldig i mindst promillekørsel. Dette er blot endnu en årsag til, at et alkoholmisbrug er en så socialt lammende sygdom. For ret beset bør intet menneske med et alkoholmisbrug køre bil, motorcykel, knallert eller cykel! Men det ved vi jo godt, at de fleste gør – og dermed kører de spirituskørsel dagligt.

Spirituskørsel gør ondt værre

spirituskoersel og alkoholproblemer

Når en alkoholafhængig person stadig er i sit arbejde, er dette ofte forbundet med kørsel til og fra job. Og en alkoholiker er døgnet rundt påvirket af spiritus i en grad, der gør, at der dagligt er tale om reel spirituskørsel. Mange alkoholmirsbrugere er så vante til at have alkohol i kroppen, at de end ikke overvejer, om de er i stand til at køre bil. Og derved gør de sig dagligt skyldige i at udsætte sig selv og andre for decideret livsfare i trafikken. Dette er blot en af mange deroutes, der følger i kølvandet på et alkoholproblem. Og endnu en god grund til at søge hjælp og komme i gang med en behandling – f.eks. med Minnesotakur eller anden form for anerkendt alkoholbehandling.

Spirituskørsel rammer også familen

Mange alkoholikere er – som allerede nævnt – i en så konstant rus, at de ikke selv er vidende om, at de er ude af stand til at køre uden at gøre sig skyldige i spirituskørsel. Og derfor kører de også med børnene i bilen – og udsætter dem for en yderst alvorlig risiko. De menneskelige og efterfølgende sociale konsekvenser af et trafikuheld er nærmest ubærlige, og dte kan være direkte umuligt at komme sig psykisk, hvis man har forvoldt skade eller død på sine børn.

Alkoholikere bør aflevere kørekortet

Min opfordring er klokkeklar: Intet menneske med et alkoholproblem bør have et kørekort! Og det er mig en gåde, at nogen læge i Danmark vil være bekendt at undlade at anmelde en patient diagnosticeret som alkoholmisbruger til politiet, så de kan tage affære og inddrage kørekortet. Spirituskørsel er hverdag for flere tusinde alkoholikere i Danmark – og dermed hverdag for alle vi andre, der færdes i trafikken.

Lad os høre din mening – stem her ganske anonymt:

Skal alkoholikere have lov at have kørekort?

View Results

Loading ... Loading ...

Er du alkoholmisbruger eller afhængig af andre stoffer, der reducerer din evne til at køre bil, bør du selv aflevere dit kørekort, inden du slår nogen ihjel.  Og er du familie til en misbruger, har du et medansvar for at sikre, at han/hun ikke kører spirituskørsel. Tænk over det, ikke?

Tags:
  • spirituskørsel
  • kørekort spirituskørsel
  • hvad koster alkoholmisbrug i menneskeligt
  • alkoholisme og kørekort
  • spirituskørsel på cykel

Leave a response

Your response:

Kategorier