20th Jun, 2009

Overforbrug af alkohol

Hvor meget må du drikke af alkoholholdige drikke, før det er for meget? Hvad siger videnskaben om alkoholindtag og helbred? Der er mange skrøner, og senest har det vist sig, at de tidligere anbefalinger om, at kvinder højst må drikke 14 genstande og mænd 21 genstande pr. uge faktisk er for høje! Tallene stammer nemlig fra England, hvor en genstand er meget mindre end i Danmark.

Forbruget af alkohol skaber afhængighed

Den alkoholafhængige prioriterer alkoholindtagelsen højere end andre aktiviteter og forpligtelser, således at alkohol præger hele den pågældendes sociale liv. Det skønnes, at ca. 1/4 mio. danskere har skadelig brug eller er afhængige af alkohol. Skaderne omfatter psykiske forstyrrelser, bl.a. forbigående totalt hukommelsestab (blackout), svækkelse af åndsevnerne, depression, selvmordsadfærd, jalousiforestillinger, delirium tremens og alkoholhallucinose.

Mennesker med skadelig brug af alkohol har en overdødelighed på 3-10 gange i sammenligning med gennemsnitsbefolkningen — størst hos kvinder. De sociale skadevirkninger vedrører arbejde, familieforhold, trafikulykker og kriminalitet.

Hvor meget drikker danskerne?

Selvom størstedelen af den danske befolkning drikker alkohol, er forbruget meget skævt fordelt, idet 20% (ca. 400.000 danskere) drikker 75% af den årlige mængde. Denne gruppe er hovedansvarlig for de skadelige følgevirkninger af alkohol, som foruden menneskelige sorger koster samfundet 20-30 mia. kr. årligt, idet udgifterne — herunder udgifter til helbredsbetinget førtidspensionering — især skal dækkes af sundheds- og socialvæsenet.

De skadelige virkninger af umådeholden alkoholindtagelse har i flere lande givet anledning til salgsrestriktioner og i USA ligefrem til et egentligt forbud i 1920. Erfaringerne herfra var ikke gode, da der i forbudstiden fortsat var et stort forbrug, baseret på hjemmebrænding og indsmugling af alkohol. Dette begunstigede udviklingen af kriminalitet; netop i denne periode fik den amerikanske mafia gode vækstmuligheder, hvilket var medvirkende årsag til, at forbudet blev ophævet i 1933.

Tags:
  • blackout alkohol
  • hvor meget må jeg drikke
  • Overforbrug af alkohol
  • hvor meget kan jeg drikke uden at det er skadeligt alkohol
  • alkohol blackout

Leave a response

Your response:

Kategorier