Abstinenser – enhver misbruger kender til den frygtede tilstand, hvor kroppen reagerer på at mangle det eller de stoffer, man er afhængig af. Abstinenser må man ikke undervurdere – de kan i yderste konsekvens være dødelige! Vi har her samlet lidt information abstinenser, som de kan opstå i forbindelse med et alkoholmisbrug. Også andre typer misbrugere som narkomaner – ja selv rygere – kan have ganske voldsomme abstinenser.
Symptomer på abstinenser ved alkoholisme
Blandt de mere milde udslag af abstinenser kan nævnes:
kvalme, svedeture, uro, rastløshed og hovedpine samt muskelkramper. De mere alvorlige symptomer på kraftige abstinenser er blandt andre:
Stigning i blodtrykket, depression, søvnbesvær, opkastning, hedeture, diarre og i svære tilfælde delirium tremens, der er akut sindssyge!
Behandling af abstinenser ved alkoholmisbrug
Princippet i abstinensbehandlingen er, at man i stedet for alkohol eller rusmidler giver et lægemiddel. Dette lægemiddel virker på samme måde og udskilles langsomt fra kroppen. Herved erstatter lægemidlet rusmidlets virkning på kroppen. Man må give en tilstrækkelig høj dosis til at få abstinenssymptomerne til at ophøre. Herefter vil man ofte fortsætte behandling med abstinensmedicin i lavere dosering og gradvist ophøre med behandlingen over nogle dage. Man bruger ofte angstdæmpende lægemidler af typen benzodiazepiner. I Danmark er der tradition for især at bruge diazepam og clopoxid ved misbrug af alkohol, angst- og sovemedicin.
Generelt skal der udvises stopr forsigtighed ved medicinering mod abstinenser, da behandlingen kan medføre en ny afhængighed hos en person, der i forvejen er disponeret.
Tags:- abstinenser
- abstinenser alkohol
- abstinenser symptomer
- alkohol abstinenser
- alkoholmisbrug symptomer